onsdag den 24. oktober 2007

Ting 5

Tingen er afprøvet, men det bliver ikke en uge med plads til fordybelse -

tirsdag den 9. oktober 2007

Ting 3-4

En ting er at følge en vejledning og begynde at abonnere på diverse feeds.
Noget andet er at få sat sig ind i funktionaliteterne og blive fortrolig med, hvordan det virker.

Og så er der lige alle de andres blogs, som man også gerne vil kigge på - og som man risikerer at blive inspireret af, så man forfølger diverse links ud på det store world wide web.

Så min ugentlige time er vist gået (øv). Jeg fik sat Vejle Bibliotekernes 23 ting ind som feed både i Google Reader og i Explorers Favoritcenter. Foreløbig er jeg lidt ambivalent over for den der Google konto - er det nu ikke bare endnu et sted, jeg skal huske at gå ind og kigge?

Men ellers er jeg begyndt at abonnere på et par sektioner af Politikens I byen - film og restauranter - mmm...

tirsdag den 2. oktober 2007

De fedeste biblioteker…


… er jo dem, hvor det bare er godt at være.

Hvor den indre ro sænker sig, øjnene finder behag i udsigten, siddepladserne trækker som magneter, og man bare har lyst til at blive hængende.

Når man får chancen for at være med til at indrette et nyt bibliotek, er man helt naturligt optaget af at få skabt en god atmosfære. Men et hav af spørgsmål melder sig, når man skal definere den gode atmosfære nærmere.

Skal det være flot og iøjnefaldende design? Skal det være hjemlig hygge? Skal det være afslappet og børnevenligt? Skal det være funktionelt og arbejdsmiljørigtigt? Skal det være nemt at finde rundt i? Kan det være det hele på én gang?

Om ca. to år flytter Jelling Bibliotek ind i nye lokaler i Byens Hus, og jeg håber på, at vi dér får indrettet et superfedt bibliotek. På denne blog vil jeg forsøge at finde eksempler på biblioteksindretning, som på den ene eller den anden måde virker inspirerende.

Der er hundredvis af muligheder – gode tips er mere end velkomne.

Begyndelse

Det er tirsdag morgen, og i dag bliver min blog til virkelighed.
Det bliver spændende at følge med i 23 ting; hvor er det godt at lære noget vigtigt!